torsdag den 21. januar 2016

Al begyndelse er svær

At få 2 mennesker og alle deres egendele til at være på 44 m2, det kræver man er kreativ og god til at rydde op. Efter at have set utalige boligprogrammer om tiny house movement, small living og hvad det nu ellers kaldes, "pin it" i et væk på Pinterest, har vi brainstormet som gale. Vi har vendt og drejet alle mulige løsningsforslag og forkastet nogle, for så igen at tage dem frem.

Det har været en lang proces, men en god proces. Vi har lært hinanden bedre at kende og vi har begge fået ryddet op. Det var nemlig en af de mere håndgribelige opgaver, som man nemt kunne tage fat på. Der er smidt ud med hård hånd og reduceret kraftigt i vores ting, 

Da det er en ét-værelses lejlighed, kræver det jo at der er både spiseplads, stue, soveværelse og kontor i samme rum. Vi har fundet frem til en løsning med et slags podie, hvor sengen er en skuffe der skubbes ind under. Ovenpå podiet skal der være kontor, så der er plads til at læse lektier og være kreativ. Sengen trækkes ud, når vi skal sove. For at adskille det fra resten af stuen, kommer der en væg i lameller. På den måde kan der trænge lys ind i kontoret og den lille plads bliver ikke så klaustrofobisk, samtidig med det giver en god afskærmning.

Ud over stuen/soveværelse/kontor, der er i øvrigt er øst vendt og med udgang til en fin altan, består lejligheden af et vindfang, en gang, et køkken, et badeværelse og et walk in closet (nok nærmere et lille depot, men det andet lyder bedre)! Lejligheden ligger i en boligforening og i afdelingen er det bestemt, der skal udskiftes vinduer og døre. I den forbindelse forsvinder der er væg i stuen, der er mellem terrassedøren og vinduet, som bliver erstattet af et nyt vindue. 

Der er nok at tage fat i og vi er allerede en del af vejen.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar